Salgs- og leveringsbetingelser PDF Udskriv Email


Generelle betingelser for Knop & Co Advokater
Gældende pr. 1. januar 2012


Honoraret beregnes efter det aftalte princip ved aftaleindgåelsen eller i ordrebekræftelsen mellem klienten og Knop & Co Advokater.

Honoraret beregnes med udgangspunkt i den anvendte tid, arbejdets art og omfang, det hermed forbundne ansvar, de involverede værdier, sagens betydning for klienten og det opnåede resultat. Endvidere lægges vægt på sagens art og omfang, sagens omstændigheder, dens udfald og øvrige omstændigheder ved sagen eller sagsbehandlingen.

Minimumstidsangivelse er 10 minutter. Der foretages løbende tidsregistrering på sagen.

Tidsregistreringen starter fra første færd når sagsbehandleren beskæftiger sig med sagen.

Honoraret er alene fast, når det er angivet i en ordrebekræftelse eller på anden måde aftalt.

Betalingsbetingelser

Fakturaer skal betales netto kontant. Dette indebærer, at betaling skal ske inden 5 dage fra fakturaens modtagelse.


Ved afsendelse af rykkerskrivelser kan der pålægges et gebyr på kr. 100,00 pr. rykkerskrivelse.


I forbindelse med fakturering specificeres hver enkelt post ikke, men der foretages en sammenstilling og kort beskrivelse af de udførte opgaver.


Generelle rådgivningssager faktureres som regel månedligt, ellers efter anden aftale. Ejendomshandler faktureres når skødet foreligger tinglyst. Rets- & fogedsager primært efter sagens afgørelse i første instans.


Der kan faktureres á conto undervejs i sagen og ved sagens afslutning.


I visse tilfælde anmodes om forudbetaling eller a conto betaling. I begge tilfælde, påbegyndes sagsarbejdet ikke før indbetaling er registreret.


Det angivne salær tillægges moms i henhold til gældende lovgivning.


Renter

Ved forsinket betaling forrentes fakturakravet fra forfaldsdagen i fakturaer til betaling sker i henhold til Renteloven.


Indbetalinger anvendes først til betaling af pålagte gebyrer. Derefter til nedbringelse af tilskrevne skyldige renter og endelig på den ældste del af gælden.


Tavshedspligt

Alle medarbejdere i Knop & Co Advokater er underlagt absolut tavshedspligt om alle forhold vedrørende sagen og klienten.


Kommunikation

Knop & Co Advokater kommunikerer gerne pr. e-mail. Disse e-mails krypteres ikke. Alle data der transmitteres til Knop & Co Advokater via e-mail bliver opbevaret elektronisk.


Enhver oplysning, der udveksles via e-mail, herunder fortrolige oplysninger, kan indebære risiko for, at disse oplysninger kommer til andres kundskab.


Knop & Co Advokater kan ikke gøres ansvarlig herfor.


Knop & Co Advokater fremsender dokumenter i pdf. format via e-mail.


Materiale

Knop & Co Advokater returnerer eventuelt originalt materiale ved sagens afslutning, dog således at ethvert mellemværende mellem klienten og Knop & Co Advokater skal være afsluttet.


Regler om interessekonflikter

Klienten skal ved sagens start tilkendegive, at denne ikke er eller har været part i sager, hvorunder andre advokater i kontorfællesskabet, ”Advokaterne Hovedvagtsgade 6”, har været eller er involveret, således at der kan eksistere en interessekonflikt.


Regler om hvidvask

Klienten skal udlevere bekræftet kopi af sit pas/kørekort/registreringsbevis til opbevaring og registrering hos Knop & Co Advokater.


Klienten giver derved Knop & Co Advokater tilladelse til, at opbevare disse personlige oplysninger.


 

Hosting: Wahlgreen